Glaslåge eller massiv låge: hvad forskellen koster om året
Der er noget indbydende ved at kunne se, hvad der står i køleskabet, uden at åbne det. Det er hele grunden til, at glaslågen har flyttet sig fra kiosken og ind i private hjem — i udestuen, i værkstedet, i det lille hjørne, hvor drikkevarerne står. Prisen for den indbydende effekt er strøm, og det tal er det værd at kende, før møblet bliver købt.
Udgangspunktet: hvad et køleskab bruger
Bolius opgør i sin gennemgang af køleskabets strømforbrug
, at et køleskab typisk bruger mellem 120 og 470 kWh om året, og at et almindeligt køleskab på 300 liter ligger på 123 kWh, hvis det er 0-5 år gammelt, mod 144 kWh hvis det er ældre end fem år.
Omsat til kroner med en elpris på 2,50 kr./kWh bliver 123 kWh til 123 × 2,50 = ca. 308 kr. om året. Det er udgangspunktet — et lukket skab med massiv låge i et almindeligt hjem.
Tallene i første kolonne er Bolius’ egne, hentet fra sparenergi.dk. Kronebeløbene er ganget ud med den samme elpris, så de kan sammenlignes indbyrdes — ikke som en forudsigelse af, hvad strømmen koster næste år.
Hvad glaslågen lægger oveni
En glaslåge isolerer dårligere end en massiv låge, og et oplyst skab afgiver desuden varme fra belysningen. Hvor stort tillægget bliver, afhænger af rudens opbygning, lysets type og hvor ofte skabet åbnes. Den sammenligning er sat op side om side med kWh-tal og tiårstotaler i sammenligningen af energiforbrug på åbne og lukkede køleskabe, hvor merforbruget for et displaymøbel opgøres til 15-30 procent over et tilsvarende lukket kabinet.
Skal der et køleskab med glaslåge til, forhandler glaskoeleskab.dk dem i alle størrelser fra bordmodel til tredørs.
Regnet på udgangspunktet ovenfor: 123 kWh plus 25 procent giver 123 × 1,25 ≈ 154 kWh, altså omkring 385 kr. om året. Merudgiften for at kunne se indholdet lander dermed på i omegnen af 75-80 kr. om året i det eksempel. Det er mindre, end de fleste regner med — og det er netop derfor beslutningen oftere handler om placeringen end om elregningen.
Det korte svar: glaslågen koster omkring en fjerdedel mere i strøm. På et skab i den størrelse er det en halvtredser eller to om året, ikke hundreder.
En forskel fanges ikke af tallene: hvor ofte møblet åbnes. Et skab med glaslåge bliver åbnet færre gange, fordi man kan se indholdet uden at åbne, og hver åbning koster kuldeluft. I et hjem, hvor skabet åbnes tyve gange på en aften, kan den effekt spise en del af merforbruget igen. I et hjem, hvor det åbnes tre gange, gør den ikke.
Sådan holdes tillægget nede
Stil skabet væk fra sol og radiator. Direkte sol på en glaslåge er den dyreste placering, der findes.
Vælg LED i stedet for en varm lyskilde. Belysningen sidder inde i det rum, der skal køles.
Hold kondensatoren ren. Støv på bagsiden er isolering på den flade, der skal afgive varme.
Fyld skabet halvt til trekvart. Et halvtomt skab køler luft; et helt fyldt skab blokerer luften.
Lad temperaturen stå. To grader koldere end nødvendigt koster hele året rundt.
De tre forhold, der betyder mest for, hvor indbydende skabet faktisk bliver:
Øjenhøjde. Et skab, man kigger ned i, viser kun den øverste hylde.
Ingen dug. Dug på ruden ophæver hele pointen og skyldes oftest for stor forskel mellem rum og skab.
Noget at se på. Tre ens dåser i en lang række ser bedre ud end tolv forskellige.
Hvad det lander på
Glaslågen koster omkring en fjerdedel mere i strøm end en massiv låge, og på et skab i almindelig størrelse svarer det til under hundrede kroner om året. Placeringen betyder mere end mærket: væk fra solen, luft til bagsiden, og en temperatur, der sættes én gang.